Søg
Generic filters
Exact matches only
Filter by Custom Post Type

Andebryst med kartoffelpuré og portvinsglace

Portion: 2 personer     |     Tilberedningstid: 40 min.

Ingredienser

  • 2 andebryster
  • 2 skalotteløg
  • 450 g kartofler
  • 2 dl portvin
  • 1 dl balsamico
  • 5 dl oksefond
  • 1/4 liter fløde
  • 1/4 liter mælk
  • 1 dl sukker
  • 1 dl eddike
  • 0,5 dl vand 

Fremgangsmåde

  1. Sæt ovnen på 150 grader og lad den varme op.
  2. Skræl kartoflerne og skær dem i små tern. Put dem i en gryde og hæld lige dele af fløde og mælk indtil det dækker kartoflerne. Sæt det til at koge. Husk at hold øje med at det ikke koger over samt at mælken ikke bliver brændt i bunden. Jeg sætter typisk min på varmeniveau 6 ud af 9. 
  3. Mens kartoflerne koges i mælk/fløde blandingen, snittes fedtet på andebrysterne og en pande varmes godt op til at brune kødet. Sørg for at fedtet er blevet brunt inden du vender, og brun også de andre sider. 
  4. Sæt andebrysterne ind i ovnen – de skal have omkring 15-18 min. Vi vil gerne have at de er medium stegt. 
  5. Sæt en kasserolle over medium varme med eddiken og sukkeret samt vandet, rør det rundt så sukkeret bliver opløst. Og så er sylteblandingen klar, lad den blive varm. 
  6. Skær dine skalotteløg midt over og pil dem fra hinanden så du får nogle pæne både. Tilsæt skalotteløgene til din sylteblanding og lad dem simre i 4 minutter. Sluk og tag kasserollen af varmen. Du må gerne lade løgene være nede i sylteblandingen i mens du laver resten af retten. 
  7. Tag en lille gryde, tænd for komfuret og tilsæt balsamico i gryden samt et hvidløg delt i nogle stykker. Jeg plejer at have min induktionsplade tændt på 7 ud af 9. Når balsamicoen er reduceret til det halve, kommer du portvinen i, og lader den reducere på samme måde. Når portvinen er reduceret, kommer du oksefonden i, og lader den reducere til det halve.
  8. I mens din glace står og hygger sig og reducerer, kigger du til kartoflerne. Hvis de ikke er kogt 100 % møre, så lad dem være. Vi skal ikke lave puréen før de er helt udkogt, ellers bliver den aldrig glat. 
  9. Når andebryserne er færdige i ovnen, tjekker du om de har fået nok, fx vha. stegetermometer (65 grader). Lad andebrysterne hvile. 
  10. Når kartoflerne er helt udkogt tager du dem op med en hulske og over i en blender eller stavblender glas. Tilsæt en lille smule af væsken og blend. Er konsistensen for fast eller lidt grynet, tilsætter du lidt mere af mælke/fløde blandingen og blender igen. Fortsæt indtil du synes at det har den rette konsistens. Smag til med salt og peber. *Husk, at hvis man blender kartoflerne for meget, bliver det en lidt klistret masse pga. stivelsen der er i kartoflerne. Blend derfor med høj hastighed i kort varighed. 
  11. Når din glace har reduceret, fjerner du hvidløget og monterer den med 20 g smør til sidst og rør rundt indtil det er smeltet. 
  12. Tag dine skalotteløg op af gryden og læg dem på et klæde der kan absorbere overskudsvæsken. 
  13. Så er dint andebryst, løg, kartoffelpuré og glace klar. Nyd måltidet. 

Bedøm opskrift:

5/51 rating

Del opskrift:

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg afoodloverstale på Instagram