Søg
Generic filters
Exact matches only
Filter by Custom Post Type

Kyllingelår med thairis og peanutbutter bønner

Portion: 2 personer     |     Tilberedningstid: 40 min.

Ingredienser

  • 5 spsk tamarind pasta
  • Olie (uden smag fx rapsolie)
  • 2 spsk brun farin
  • 1 spsk fiske sauce
  • 5 fed hvidløg
  • 1 tsk Chiliflager
  • 500 g. Kylling
  • 4 forårsløg
  • 300g. friske grønne bønner
  • 2 spsk crunchy peanut butter
  • 1 spsk soya sauce
  • 1/2 spsk ris eddike
  • 1/2 spsk brun farin
  • 2 spsk sesamfrø
  • 300g. basmatiris
  • Salt og peber
  • Limebåde
  • 1,5 grøn chili
  • 1 citrongræs
  • 2 limeblade
  • 3 cm stykke frisk ingefær
  • Koriander
  • 1 skalotteløg
  • Saften fra 1 lime

Fremgangsmåde

Denne opskrift deler jeg op i de forskellige elementer. Jeg starter med marinaden til kyllingen og lægger kyllingen til at marienere med det samme så den kan trække smag. Dernæst sætter jeg risene til at koge da de skal være færdige når de skal steges på panden med chili pastaen. Når risene koger, så laver jeg pastaen. Til sidst laver jeg peanutbutter-blandingen klar og blancherer bønnerne.

  1. Kylling: Tag tamarind pastaen i en stor skål med olien, sukkeret, fiskesaucen, hvidløg og chili og bland godt. Tilsæt kyllingelårene og vend dem grundigt i marinaden. De skal helst marinere mindst 1 time. Forvarm ovnen til 180 grader. Tag en bradepande og dæk den af med sølvpapir, dette forhindrer kyllingen i at sætte sig fast. Put kyllingen på bradepanden med sølvpapir og læg dem i ovnen i ca. 35 minutter. Når de er færdige er de klar til servering.
  2. Grønne bønner: Blancher bønnerne i saltet kogende vand i ca. 2-3 minutter. Når de er færdige drænes de for vand og sættes under rindende koldt vand ca. 1 minut. Tag peanutbutter, soya sauce, eddike og sukker i en skål og bland det sammen. Tilføj gerne 2 spsk vand hvis blandingen er meget tyk. Rør rundt indtil sukkeret er opløst. Sæt en stegepande eller wok over en medium varme og tilsæt et skvat olie. Når den er varm lægges hvidløget, som er skåret i skiver, på panden. Når de er gyldenbrune tilsætter du bønnerne og lader de stege videre i 3 minutter indtil de begynder at få lidt farve og blive lidt sprøde. Når det er sket, sænker du temperaturen og tilsætter peanutbutter blandingen, rør godt rundt og bland det grundigt. og BUM så er bønnerne lavet 🙂
  3. Thai ris: Risene sættes til at koge. Dernæst laves pastaen. Tag alle ingredienser i en blender med 1-2 spsk olie og lidt salt og blend det til det er en glat pasta. Tag en stegepande og giv den en medium varme med en spsk olie. Når den er varm tilsættes pastaen og rør den lidt rundt i panden i ca 2 min. (indtil duftene fremtræder). Tilsæt risene og rør godt i 5 min. eller indtil risene er godt varmet op og blandet med pastaen.
  4. Så er der serveret! – Glæd dig, for det smager himmelsk !

Bedøm opskrift:

5/51 rating

Del opskrift:

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg afoodloverstale på Instagram